Københavns Lufthavne A/S:

Brian Petersen træder tilbage som administrerende direktør

Brian Petersen har besluttet at træde tilbage efter 3½ år som adm. direktør for Københavns Lufthavne A/S.

- Efter mange år i udlandet har mine år i Københavns Lufthavn givet mig en fantastisk mulighed for at lære dansk erhvervsliv at kende. De gode resultater i lufthavnen har åbnet nye muligheder for mig, som senest formandskaberne i VisitDenmark og B&O. Vi har opbygget en meget stærk ledelsesgruppe i CPH, så jeg føler, at jeg nu kan kaste mig over nye opgaver uden for lufthavnen”, siger Brian Petersen. 

"[bilde]"
Brian Petersen blev ansatt i foråret 2007 (Lars Mikkelsen/cph.dk)

- Jeg vil gerne takke Københavns Lufthavnes bestyrelse, som har givet gode muligheder for at skabe resultater, der gavner passagerer, flyselskaber og andre virksomheder i CPH”.

- På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Brian for hans ledelsesindsats gennem de seneste 3½ år”, siger bestyrelsesformand Henrik Gürtler.

Læs også: Petersen avløser Boserup i sjefstolen på Kastrup (2007)

- CPH har udviklet sig som en stærk, kundefokuseret virksomhed med god passagervækst, trods det vanskelige økonomiske klima. Vi ønsker ham alt godt i hans fremtidige karriere.”

I de seneste tre år har Københavns Lufthavne fokuseret på sin kerneforretning – kunderne, driften og infrastrukturen – og er dermed kommet ud på den anden side af finanskrisen med væsentlige forbedringer i passagerservicen og samarbejdet med flyselskaber og andre kunder i CPH.

- Københavns Lufthavn har i år præsteret den højeste trafikvækst blandt europæiske storlufthavne, hvilket bl.a. skyldes det strategiske partnerskab, som CPH indgik med SAS tidligere på året, som har medført en historisk stigning i antallet af transferpassagerer. Endvidere åbner Københavns Lufthavns nye lavprisfinger CPH Go 31. oktober, hvilket skal sikre fortsat lavprisvækst,” siger Henrik Gürtler.

"[bilde]"
Per Madsen ( Lars Mikkelsen/cph.dk)

Københavns Lufthavne ledes som hidtil af et kompetent lederteam. Processen med at finde en ny adm. direktør er igangsat, og økonomidirektør Per Madsen er registreret som direktør hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Fortæl en ven!

Send til (e-post): Din e-post:
Publisert av: boarding.dk
Sist oppdatert: 02.10.10 08:27
Opprettet: 01.10.10 20:56