September 2011:

Næstbedste måned nogensinde i Aalborg Lufthavn

En travl september i Aalborg Lufthavn, hvor udenrigs- og chartertrafikken igen stiger, resulterer i den næstbedste måned nogensinde.

Ikke mindre end 130.654 passagerer rejste ud fra Aalborg Lufthavn og tilbage igen i september 2011, hvilket gør september 2011 til Aalborg Lufthavns næstbedste måned nogensinde.

Fremgangen er først og fremmest båret af en kraftig vækst på udenrigstrafikken. Udenrigspassagererne tegner sig i september 2011 for en fremgang på hele 60.9% procent – således rejste 21.908 passagerer direkte til udlandet fra Aalborg Lufthavn i september 2011 mod 13.614 passagerer i samme måned sidste år.

- Vi oplevede jo en voldsom vækst i 2010, hvorfor det i år har været svært at tangere rekorderne, så derfor er det ekstra glædeligt, at vi netop har præsteret den næstbedste måned i lufthavnens historie, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Chartertrafikken er i september 2011 steget med 6,7% procent. Således rejste 16.540 passagerer på charterferie fra Aalborg Lufthavn i september 2011 mod 15.508 passagerer i samme måned sidste år.

– Charterområdet er i vækst, og den positive tendens forventer vi, at charterselskaberne belønner os for ved at sætte mere kapacitet ind i sommeren 2012. På torsdag fejrer Star Tour 10-års jubilæum i Aalborg Lufthavn, og der skulle angiveligt være en overraskelse i ærmet, slutter Søren Svendsen.

Tilbagegang er der igen udelukkende i indenrigstrafikken, hvor der i september 2011 var 92.206 mod 100.622 passagerer i september 2010 – en tilbagegang på 8,4% procent.

Læs også:

Fortæl en ven!

Send til (e-post): Din e-post:
Publisert av: Bjørn Søreng
Sist oppdatert: 03.10.11 12:18
Opprettet: 03.10.11 12:18