Berlingskes Image analyse 2012:

CPH årets højdespringer i ny image analyse

Københavns Lufthavn er gået 54 pladser frem i Berlingskes Image analyse 2012. Imponerende lyder det om springet i analysen, der omfatter 140 af de største danske virksomheder.

Årets højdespringer i Berlingske Nyhedsmagasins Image analyse er Københavns Lufthavn, der går frem fra nummer 88 til 34. CPH springer især højt på parametre som kvalitet, kommunikation, ledelse og innovation.

- En imponerende stigning med hele 54 pladser. Bort er fejet sidste års placering, der var præget af mediesager bl.a. om manglende skattebetaling hos de internationale ejere,” skriver Berlingske Nyhedsmagasin.

Flot af CPH

Det konstateres, at lufthavnen har kunnet ”svare igen på kritikken”. Og det er flot, lyder vurdering fra Palle Kinke Hansen, administrerende direktør i IFO, Instituttet for Opinionsanalyse.

- Faktisk er det et særsyn at se en virksomhed komme så hurtigt og så kraftigt tilbage efter et så stort tab,” siger han til Berlingske.

Københavns Lufthavns administrerende direktør Thomas Woldbye mener, at imageanalysen også afspejler den udvikling, CPH har gennemgået det seneste år – og ikke mindst den nye strategi lufthavnen har lagt frem.

- Der er blevet kvitteret for virksomhedens høje kvalitet og vores klare mål om at fastholde og udvikle positionen som Nordeuropas trafikknudepunkt – og det i en tid med særdeles skarp konkurrence mellem de europæiske regioner om flyruter og vækst,” siger Thomas Woldbye.

På rette vej

Image analysen bliver til ved at flere end 3.600 erhvervsledere giver hinanden karakter på ni på forhånd definerede parametre.

- At springe 54 pladser frem på listen er naturligvis noget virksomheden og ikke mindst medarbejderne kan være stolte af. Vi er på rette vej – og det skulle gerne afspejle sig i en endnu bedre placering næste år,” siger Thomas Woldbye.

Fortæl en ven!

Send til (e-post): Din e-post:
Publisert av: Bjørn Søreng
Sist oppdatert: 11.06.12 09:22
Opprettet: 11.06.12 09:22